Business Central Specialist

Vil du være med til at drive udviklingen af vores ERP-løsning og understøtte en digital og datadrevet virksomhed?

Hos Resino Inks A/S søger vi en erfaren og struktureret Business Central & IT Specialist, der kan tage ansvaret for driften og videreudviklingen af vores Business Central-løsning – og samtidig sikre en stabil og effektiv IT-infrastruktur på tværs af virksomheden.

Om rollen

Du bliver en del af et lille, kompetent team på fem personer, der dækker over IT, finans og bæredygtighed, og du refererer direkte til virksomhedens CFO, som har det overordnede ansvar for disse områder. Stillingen er baseret på vores hovedkontor i Ballerup, med mulighed for fleksibelt hjemmearbejde.

Som vores nye specialist får du det primære ansvar for driften og udviklingen af Business Central, men du bliver også en nøgleperson i den løbende videreudvikling af vores IT-setup, herunder de øvrige systemer og integrationer, der understøtter forretningen.

Du skal kunne navigere mellem teknik og forretning – og bidrage til at finde pragmatiske løsninger, der balancerer standardfunktioner og brugerbehov.

Dine ansvarsområder

  • Drift, vedligehold og udvikling af Microsoft Business Central.
  • Håndtering og optimering af virksomhedens øvrige IT-systemer, herunder bl.a. data- og dokumentstyring, CRM og rapporteringsværktøjer.
  • Bruger- og IT-support i samarbejde med kolleger og eksterne partnere – herunder fejlsøgning, adgangsstyring og systemtilpasninger.
  • Vurdering og implementering af nye funktioner og extensions i Business Central, i takt med at standardløsningerne udvikles.
  • Bidrage til et stabilt, sikkert og brugervenligt IT-setup på tværs af organisationen.
  • Samarbejde tæt med forretningen om at omsætte behov til tekniske løsninger.

Din profil

Vi forestiller os, at du har:

  • Dokumenteret erfaring med udvikling og administration i Business Central.
  • En solid forståelse for finansielle processer og sammenhængen mellem system og forretning.
  • Erfaring med drift og vedligehold af IT-systemer, samt basal netværks- og serverforståelse.
  • Interesse for dataflow, integrationer og brugersupport.
  • Evnen til at arbejde struktureret, selvstændigt og tværfagligt.
  • Erfaring fra produktions- eller compliancetunge virksomheder er en fordel – men ikke et krav.

Om Resino Inks A/S

Resino er en familieejet dansk virksomhed, der udvikler og producerer specialiserede trykfarver til emballageindustrien, især med fokus på kontakt med fødevarer. Fra vores site i Ballerup servicerer vi kunder over hele verden.

Vi er omkring 55 medarbejdere, og vi har netop lanceret en ny strategi, hvor data og systemunderstøttelse er centrale elementer i vores fortsatte vækst og digitalisering.

Vi tilbyder

  • En alsidig rolle med både teknisk og forretningsmæssigt ansvar.
  • Et tæt samarbejde med kompetente kolleger i en flad og uformel organisation.
  • Et miljø med fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling.
  • Flekstidsordning, frokost- og massageordning, sundhedsforsikring og pensionsordning.
  • Gode transportmuligheder – kun få minutters gang fra Malmparken Station, samt el-ladestandere på vores site.
  • Fleksible arbejdsvilkår – inkl. mulighed for hjemmearbejde.

Ansøgning

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Udover at vi gerne vil høre om dine faglige kompetencer og kvalifikationer, vil vi også gerne have et indtryk af dig som kollega. Læg derfor gerne vægt på, hvordan du arbejder bedst, og hvem du er som person og kollega.

Spørgsmål kan rettes til CFO Christine Nordam på telefon 81 73 37 81 eller [email protected].

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV – og til at lære dig at kende.

Ansøg nu

Vil du være med til at drive udviklingen af vores ERP-løsning – og gøre en forskel i en international, datadrevet virksomhed?

Hvad leder du efter?

Brug søgefunktionen nedenfor

Kunde
log ind

Indtast venligst dit brugernavn/e-mail-adresse og adgangskode for at logge ind

Sign in with Microsoft