Minimering af miljøpåvirkningen ved overfladetryk på folie med RETURIN® 194-26

Hos Resino Inks stræber vi først og fremmest efter at opfylde vores kunders krav ved at dedikere os til at udvikle trykfarveløsninger med høj ydeevne, der samtidig er mere skånsomme mod miljøet gennem hele produktets livscyklus. Flere kunder står over for udfordringer med at imødekomme kravene til emballageløsninger, der opfylder høje standarder, samtidig med at de reducerer plastforbruget.

Løsningen på kundernes krav

En af vores kunder fandt en løsning for at imødekomme forbrugernes krav til præstation og bæredygtighed. De erfarede, at den robuste, to-komponent farve, RETURIN® 194-26, var ideel til tryk på folie til fødevareemballage.   
RETURIN® 194-26 blev oprindeligt udviklet til tryk på pølsekind af polyamid samt fødevaregodkendt emballage. Den er udviklet til at give meget god vedhæftning, varmeforseglingsægthed og endda sterilisationsægthed. 

RETURIN 194-26 - en trykfarvesucces med omtanke

Kunden reducerede tykkelsen på plastikfilmen fra 85 mikrometer til 34 mikrometer og skiftede fra et laminat til et enkeltlagssubstrat. At droppe lamineringen, resulterede i både mindre CO2 -udslip og lavere omkostninger. Der var også en logistisk fordel, da de pludselig var i stand til at transportere den samme mængde, trykte meter med omkring 40% mindre vægt på grund af den mindre mængde plastik.

Dette eksempel illustrerer, hvordan vores trykfarveløsninger åbner nye muligheder for at reducere plastforbruget, og det understreger vores mål om at hjælpe vores kunder med at mindske deres CO2 -aftryk gennem vores innovative tilgang til produktudvikling. 

En af de største bekymringer for kunderne vedrører brugen af laminering, hvor flere lag forskelligt materiale samles med lamineringslim, hvilket komplicerer genanvendelsesprocessen. Derfor er der en stigende interesse i at udforske alternative teknikker såsom overfladetryk, hvor der direkte trykkes på emballagen. 

Overfladetryk har vist sig at reducere mængden af plastik, der anvendes, betydeligt sammenlignet med laminering. Faktisk kan overfladetryk halvere mængden af plastik, der anvendes, hvilket resulterer i et meget mindre CO2 -aftryk og en bedre bæredygtighedsprofil. Selvom overfladetryk kan have en mindre miljøpåvirkning, er det vigtigt at vurdere præstationen i forhold til laminering. Overfladetryk er egnet til nogle anvendelser, mens andre anvendelser måske stadig kræver brug af laminering.” 

Kristian Karlsen
Director of R&D

RETURIN® trykfarver kan imødekomme forskellige krav såsom:

  • Koge- & Sterilisation ægte
  • Fryseægte
  • Høj fleksibilitet
  • God vedhæftning
  • Lang holdbarhed
  • Olie- og fedtægte

Hvad leder du efter?

Brug søgefunktionen nedenfor

Kunde
log ind

Indtast venligst dit brugernavn/e-mail-adresse og adgangskode for at logge ind

Sign in with Microsoft